Anaklitisk depression hos katten - hvilke symptomer opstår, når killinger adskilles for tidligt fra deres mødre?

Anaklitisk depression hos katten påvirker killinger, der er blevet adskilt for tidligt fra deres mor. Manglende kontakt med moren og søskende i den afgørende socialiseringsfase kan føre til en række sundheds- og adfærdsproblemer, der kan gøre livet svært for katten og dens ejer.

Anaklitisk depression hos katten

Anaklitisk depression er en psykologisk og adfærdsmæssig lidelse, der skyldes utilstrækkelig moderlig omsorg i de første leveår for kattekillinger. Det er oftest killinger, der er forældreløse, blevet adskilt for tidligt fra deres mor eller ikke er blevet tilstrækkeligt forsynet af deres mor. Virkningerne af denne sygdom kan være langvarige og påvirke kattens sundhed og adfærd i senere liv.

Årsager til anaklitisk depression hos katte

Den primære årsag til anaklitisk depression er manglen på passende kontakt med moren og søskende i den afgørende socialiseringsfase, der varer fra fødslen til omkring 12-14 uger. I denne periode lærer killinger grundlæggende sociale færdigheder og adfærd og opbygger en følelsesmæssig tilknytning. En mangel på denne stimulation kan føre til en række adfærdsproblemer. Ofte skal hjemløse killinger forlade deres mor tidligere eller bliver tvunget til det. Nogle kattemødre har ikke en udtalt moderinstinkt, er syge eller kan ikke passe ordentligt på deres unger. Ofte er det dog menneskelig fejl - opdrættere giver killingerne for tidligt til nye plejere, eller mennesker, der tager en drægtig hjemløs kat ind, giver ungerne væk, før de er tre måneder gamle.

Anaklitisk depression hos katten - symptomer

Symptomerne på sygdommen kan være mangeartede og spænde fra ængstelig til aggressiv adfærd.

Katte med anaklitisk depression er typisk påvirket:

• overdreven generthed - killinger kan være overdrevent ængstelige og undgå kontakt med mennesker og andre dyr
• Katteaggression - de kan vise aggressiv adfærd i almindelige situationer og bliver ikke vant til den rette omgang med mennesker. De kan bide i hænder og fødder eller angribe deres ejer med kløerne, når de leger. Killinger kan også lege for aggressivt med andre dyrevenner.
• Problemer med toiletbesøg - de har ofte svært ved at lære at bruge kattebakken og kan muligvis tisse på sengen eller andre steder
• Selvskade - de kan slikke sig selv, indtil de bløder, eller bide sig selv i poterne af stress
• overdreven miaven - de kan miave oftere og højere end andre katte, især i stressede situationer
• Læringsvanskeligheder - de kan have svært ved at lære grundlæggende kommandoer og tilpasse sig nye situationer
• Suge refleks - killinger kan sutte på deres ejers hud, f.eks. på halsen eller hånden
• PICA-syndrom - de slikker og spiser fødevarer, der ikke er beregnet til dem
• Knusereflekser - de fleste katte elsker at kramme bløde overflader, men katte med en forældreløs sygdom har en overdreven knusereflekser. De kan også kramme deres ejer, og dette kan kombineres med en suge refleks.

Hvis du har mistanke om, at din kat er forældreløs, bør du spørge din dyrlæge og adfærdsterapeut om, hvad du skal gøre, og arbejde på at få dit killinger til at føle sig sikre.

Anaklitisk depression hos katten - hvordan behandles det?

Anaklitisk depression hos en kat er en alvorlig sygdom, der kræver opmærksomhed og den rette behandling fra plejerens side. Behandlingen af en forældreløs kat kræver tålmodighed og tid. Det er vigtigt at give katten en følelse af sikkerhed, respektere dens forskellige behov og arbejde på dens selvtillid.

En kat med anaklitisk depression har brug for leg og stimulation. Det er vigtigt at formidle de grænser, som den støder på på grund af dens adfærdsproblemer. Katten bør lege i mindst en halv time hver dag. Den bedste løsning er at indføre en rutine i kattens liv med faste tidspunkter for fodring, leg og hvile. Jo færre ændringer der er i kattens liv, jo bedre. Legen bør finde sted mindst tre gange om dagen og altid afsluttes med at fange byttet - et legetøj - og en efterfølgende belønning - en godbid eller et måltid.

Når du leger med en kat, der lider af anaklitisk depression, er det meget vigtigt at overholde nogle regler:

• Leg aldrig med dit killings/kats krop (hænder, arme, fødder osv.)
• Afslut altid legen med en godbid eller mad
• Interaktive legetøj bør normalt kun bruges én gang om dagen, de andre lege bør udføres med almindeligt legetøj.
• Forsøg at overholde regelmæssige legestunder; det er dejligt, hvis katten leger alene, men leg handler også om båndet til plejepersonen, så fælles leg er vigtigt

Når det kommer til legetøj, er en fiskestang, bolde til katten og selvfølgelig et kradsetræ en god idé. På kradsetræet kan katten skærpe sine kløer og observere sin omgivelse. Hvis katten angriber dine hænder eller fødder eller er for aggressiv, skal du afslutte legen og lade dyret hvile. Hvad der som killing stadig ser ud som en sød sjov, kan udvikle sig til et alvorligt adfærdsproblem. Nogle katte med anaklitisk depression kan alvorligt skade deres ejers hud. Det er vigtigt at lære killingen passende adfærd fra en tidlig alder. Det er en god idé at belønne den for høflig leg og tage sig tid til at stimulere katten.

At leve med en kat med forældreløs sygdom

Det er en god idé at forberede gemmesteder til din kat, f.eks. tunneler eller huse. Da katte naturligt er observatører og jægere, kan et sted i højden også hjælpe din kat med at føle sig sikker. Radiator senge eller væghylder er gode valg. I sengene kan vi lægge maskotter, som katten kan knede og kramme. Bløde tæpper, som katten kan gemme sig under og knede, er en god mulighed. Hvis din kat gemmer sig under sengen eller bag sofaen, skal du ikke trække den ud med magt. Det er værd at give den tid og lade den vænne sig til situationen. Hvis der er andre dyr i huset, er en socialisering med isolation meget vigtig.

Hvis katten sætter sig uden for kattebakken eller stadig er aggressiv, er brugen af kontaktferomoner en god mulighed. Katten bør så blive mere mild. I sværere tilfælde kan det være nødvendigt at søge hjælp fra en dyreadfærdsekspert for at udvikle en plan for adfærdsændring. I ekstreme tilfælde kan dyrlægen anbefale medicin mod angst eller andre farmakologiske midler for at bekæmpe symptomerne.

Aleksandra Drzewińska