Indkøbskurv
0 Artikler

0
Indkøbskurv er tom
Kategorier
Aktuelle Artikel
Hvert dyr bruger forskellige måder at kommunikere mellem individer af sin art, med andre dyr og med mennesker. At forstå, hvad dyret prøver at kommunikere til os gennem sin adfærd, vil være meget nyttigt både i arbejdet med det, f.eks. under lydighedstræning, og i hvileperioder. Det samme gælder for heste. Lad os se nærmere på kropssproget i hesteverdenen.
Det grundlæggende princip for at undgå uforudsete og uønskede reaktioner fra hesten er at informere hesten om vores tilstedeværelse. Når man nærmer sig et dyr, er det nødvendigt at tale roligt til det, så det bemærker, at vi er der, og så det ikke bliver overrasket over vores tilstedeværelse og det pludselige klap på ryggen. Mange signaler kan aflæses fra hestens hoved. Særlig opmærksomhed bør rettes mod bevægelserne og placeringen af ørerne, øjenreaktionerne, bevægelsen af læberne og snøften.
Et venligt blik, rolig øjenkontakt med mennesket er et signal om en positiv indstilling. Man bør dog være opmærksom, hvis der ses hurtige øjenbevægelser eller rødme i øjnene - disse signaler kan indikere frygt eller aggression.
Meget kan også "aflæses" fra hesteører. Ørerne, der peger lige frem, er et tegn på interesse. Hvis de ligger fladt ud til siden af hovedet, lider hesten højst sandsynligt, er svag og har brug for hjælp. Dette vil højst sandsynligt blive ledsaget af et dybt hængende hoved, en rolig hale. Ring straks efter en dyrlæge. Hvis ørerne drejes bagud, kan det indikere usikkerhed eller endda en trussel. Selvfølgelig hører heste lyde fra omgivelserne, og en midlertidig orientering af ørerne, f.eks. mod stalden eller rytteren, betyder ikke nødvendigvis, at noget udgør en trussel, men næsten "stikkede" ører er et tegn på aggression. Advarslen vil også bestå i, at tænderne vises, og læberne rulles. Så er der grund til særlig forsigtighed. Også de oppustede, forstørrede næsebor er et tegn på bekymring.
Heste kommunikerer også gennem forskellige lyde. Bløde snøften eller rolige hvæsen er venlige, glade signaler. Vi kan høre dem, når vi f.eks. hilser på hesten. Hvis du hører et højt vrinsken, piv, støn eller snøften - vær opmærksom og konsulter desuden din dyrlæge, da disse lyde kan være forårsaget af din kæledyrs negative humør og lidelse.
Vi kan aflæse nogle oplysninger fra hestens holdning, især symptomerne på utilfredshed. En kede, ulykkelig eller utålmodig hest kan grave med sin fod i jorden eller stampe på den. At svinge med halen i siden kan også være et tegn på utilfredshed og irritation, mens en hale, der holdes i bagenden, informerer os om, at hesten kan føle frygt eller usikkerhed. Det er helt anderledes, når hesten er livlig, glad, ophidset - vi bemærker den hævede hale. Dette er et symptom, man især ser hos hingste i parringstiden, når hopper eller andre hingste er i nærheden.
Den dominerende kropsholdning ser usædvanlig ud - en hest står på bagbenene og løfter forpartiet. Bevægelsen af forbenene er et signal om et forsøg på at overtage kontrollen og ofte også for aggression. Man bør også være opmærksom, hvis hesten vender os ryggen. Nogle gange ignorerer den os bare, og nogle gange er det en advarsel og en forberedelse til at sparke.
Heste er naturligt mere blide og konfliktundgående dyr. Men forskellige hesteracer præsenterer deres intentioner lidt anderledes. Koldblodsheste, som f.eks. Friesere, har mere tålmodighed på grund af deres temperament og sender tidligere advarselssignaler til ryttere og andre dyr. Varmeblodsheste er derimod mere kraftfulde og lader sig lettere forstyrre.
Som med andre dyr, især i kontakten med heste, er der altid behov for årvågenhed. For en erfaren rytter eller opdrætter er hestenes adfærd ikke en hemmelighed. Mennesker, der begynder deres eventyr med disse smukke dyr, bør forberede sig og helst observere hestene nøje og lære deres kropssprog. Dette vil hjælpe med at sikre sikkerhed og komfort for hestene og den anden part.
Teksterne på bloggen er ikke medicinske råd og erstatter ikke et besøg hos dyrlægen.