Indkøbskurv
0 Artikler

0
Indkøbskurv er tom
Kategorier
Aktuelle Artikel
Kattekradsesygdommen handler om en lokal lymfadenopati, dvs. en forstørrelse af lymfeknuderne. En enkelt klump vises i kradseområdet. Af og til udvikler symptomer på en generaliseret sygdom sig.
Kattekradsesygdommen betragtes som den mest almindelige årsag til det dermal-nodulære syndrom i børnepopulationen. Infektionen skyldes oftest bid eller krads fra en kat, der Bartonella henselae eller Bartonella clarridgeiae overfører. Bakteriebærere er oftest katte, der går udenfor og er forsømte. Behandlingen af kattekradsesygdommen er baseret på en antibiotikabehandling. Det ordineres oftest Azithromycin.
Kattekradsesygdommen (på engelsk Cat scratch disease) også kaldet Kattekradsfeber, er en zoonotisk sygdom, der forårsages af gramnegative Bartonella henselae (sjældnere Bartonella clarridgeiae). Den blev først beskrevet i 1889 af Henri Parinaud. I den Internationale Statistiske Klassifikation af Sygdomme og Sundhedsproblemer ICD-10 (fra engelsk: International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems) fik den nummer A28.1.
Infektionen med Bartonella henselae forårsages oftest ved krads eller bid fra en kat, meget sjældnere af hunde, marsvin, kaniner, egern eller katteflåter og klæbrige lus. Det højeste antal infektioner observeres i lande med varmt og fugtigt klima. I områder med tempereret klima, f.eks. i Polen, optræder infektionen oftest i efterårs-vinterperioden (fra september til januar). Børn og unge er i øget risiko for at udvikle kattekradsesygdommen.
Kattekradsesygdommen (på engelsk Cat scratch disease) også kaldet Kattekradsfeber, er en zoonotisk sygdom, der forårsages af gramnegative Bartonella henselae (sjældnere Bartonella clarridgeiae). Den blev først beskrevet i 1889 af Henri Parinaud. I den Internationale Statistiske Klassifikation af Sygdomme og Sundhedsproblemer ICD-10 (fra engelsk: International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems) fik den nummer A28.1.
Infektionen med Bartonella henselae forårsages oftest ved krads eller bid fra en kat, meget sjældnere af hunde, marsvin, kaniner, egern eller katteflåter og klæbrige lus. Det højeste antal infektioner observeres i lande med varmt og fugtigt klima. I områder med tempereret klima, f.eks. i Polen, optræder infektionen oftest i efterårs-vinterperioden (fra september til januar). Børn og unge er i øget risiko for at udvikle kattekradsesygdommen.
Kattekradsesygdommen forsvinder normalt uden at efterlade nogen bivirkninger. Mulige komplikationer inkluderer Parinaud syndrom, knoglemarvsbetændelse, knogleforandringer, endokarditis, hjerne- og trombocytopeni samt truende blindhed som følge af betændelse i nethinden og synsnerven.
Diagnosen af kattekradsesygdommen tager især hensyn til:
Behandlingen af kattekradsesygdommen kræver en antibiotikabehandling. De mikroorganismer, der forårsager den, er følsomme over for Azithromycin. Det anbefales at lægge varme, fugtige forbindinger på forstørrede lymfeknuder. I vanskelige situationer viser det sig at være nødvendigt at stikke disse strukturer for at befri dem for indholdet og nogle gange endda fjerne dem.