Kat markere området - hvornår og hvorfor gør katte det? Hvordan skal man reagere?
Markering af jorden, genstande eller mennesker og dyr er meget vigtigt for katte. Det kan ske ved at markere med urin, men også med kløer og snude. Mens den sidste form ofte modtages positivt af ejerne, møder de to andre former forskellig modstand. Hvad vil katte vise med dette? Hvordan skal man håndtere det?
Under markeringen efterlades feromoner og dufte på forskellige genstande, objekter, nogle gange endda på andre individer. Afhængigt af situationen kan denne adfærd have forskellige årsager. Generelt markerer katte området/genstanden for at føle sig sikre og rolige, for at signalere deres tilstedeværelse, især når der bor andre katte i huset, og for at skabe og styrke bånd.
Hvilke katte markerer området?
Urinmarkering er en aktivitet, der oftest udføres af ukastrerede hankatte, men også kastrerede og ukastrerede katte kan markere med urin. Dette er mere sandsynligt, hvis der bor mere end én kat i huset. Jo mere sociale spændinger og lignende adfærd der opstår hos andre katte, desto oftere vælger kattene at urinere. Behovet for urinmarkering kan også være forårsaget af kontakt med andre katte, også visuelt (kigge gennem glas), akustisk (en anden kat synger udenfor), ændringer i kattens omgivelser, fjernelse af efterladte lugtspor ved intensiv rengøring af hjemmet, frustration over uopfyldte behov og dermed stress, sult, kedsomhed, manglende kontakt med ejeren.
Dette er en meget karakteristisk adfærd, der er let at genkende, når man observerer sine dyr. Katten går hen til det valgte objekt (oftest vindueskarme, døre, hjørner, gardiner, krydsningspunkter for katteveje i huset, lugt- og feromonrige objekter, steder hvor mennesker eller dyr sidder), snuser til det, vender sig med ryggen til og står lige op, ryster halen, urinerer. Som regel er det små mængder, og på det markerede objekt ses en høj tilstedeværelse af markering og urin, der løber ned og danner en lille pøl nedenunder. Efter markeringen kan katten lugte den nyfremstillede lugtforskel eller blot gå væk.
Hvad er forskellene mellem at markere jorden og at urinere?
Der skal skelnes mellem urinering og urinmarkering. I det første tilfælde er urinmængden normalt stor. Katten vælger oftere horisontale end vertikale flader, den forsøger normalt at begrave urinen, og kattebakken bruges ikke eller kun lejlighedsvis (katten bruger normalt kattebakken til markering). Dette er så meget vigtigere, da problemer med urinering eller markering kan være organiske, dvs. forårsaget af en igangværende sygdomsproces hos dyret. Et vågent øje på de omstændigheder, under hvilke din kat urinerer i uønskede områder, hjælper med at skelne mellem disse tilstande. Hvis du har tvivl om, hvad der sker med din kat, bør du gå til dyrlægen, beskrive alle symptomer og din kats adfærd, som du er bekymret for, og behandle din kat om nødvendigt. Det er bedre at konsultere en kat, der kun markerer af adfærdsmæssige grunde, end at ignorere alvorlige sygdomme, der ubehandlet kan føre til kattens død.
Hvis du har at gøre med urinmarkering af adfærdsmæssige årsager, kan du også tage nogle skridt for at få din kat til at føle sig bedre og samtidig undgå ubehagelige overraskelser derhjemme.
Hvad skal vi gøre, hvis vores kat markerer området?
Først og fremmest er det vigtigt at kontrollere, om alle kattens behov er opfyldt. Kattebakken (mindst en pr. kat) skal regelmæssigt rengøres med lugtfri rengøringsmidler, være let tilgængelig og placeres et sted, hvor katten føler sig sikker og ikke bliver overvåget af andre dyr. Derudover skal katten have et roligt sted, helst oppe, hvor den kan slappe af alene eller observere sin omgivelse. Hvis der er flere katte i huset, skal hver kat have mulighed for at isolere sig fra de andre. Det er en god idé at give katten de rigtige kradse til at markere med kløerne, for hvilket den også skal roses og belønnes med godbidder.
Straf ikke din kat for at urinere, da dette svækker båndet til plejeren og fungerer som en yderligere stressfaktor. Som følge heraf kan katten markere i ejerens fravær, og dette løser ikke problemet. Katten bør dog forhindres i at komme ind i de forurenede områder, og rummet kan begrænses til et rum, hvor den føler sig sikker. Derudover kan feromonterapi med specielle diffusorer eller sprayferomoner anvendes. Hos ikke-kastrerede dyr kan en behandling i samråd med din dyrlæge overvejes. Dette garanterer dog ikke, at problemet løses.
I vanskelige tilfælde bør en dyreadfærdsekspert konsulteres.
Teksterne på bloggen er ikke medicinske råd og erstatter ikke et besøg hos dyrlægen.
