Pyrenæen-Mastiff (Mastín del Pirineo) - Encyklopædi for hunderacer

Pyrenæen-mastiffen blev tidligere betragtet sammen med den spanske mastiff som en enkelt race. I dag adskiller disse hunde sig meget fra hinanden og har, bortset fra deres fælles historie, kun lidt at gøre med hinanden. De er registreret under separate FCI-standarder. Hvad har præget Pyrenæen-mastiffen, og hvilke unikke egenskaber har den erhvervet? Vi inviterer dig til at lære mere om denne værdige og ædle hund!

Historien om Pyrenæen-Mastiffer

Historien om Pyrenæen-mastiffer er tæt forbundet med den spanske mastiffs. Begge hunde blev engang beskrevet og anerkendt som en enkelt hunderace, der var uovervindelig og ubarmhjertig under alle forhold. Disse hunde blev fundet i bjergområder med meget barske vejrforhold. De hjalp med at vogte fåreflokke og kvæg, men beskyttede også familier og forsvarede deres ejendom. Mastiffer afviste rovdyr og tøvede ikke med at angribe dem, der var større og stærkere end dem selv i kritiske situationer.

Den første omtale af doggen som sådan stammer fra det første århundrede e.Kr. fra Plinius den Ældre, en romersk forfatter og historiker. Gennem århundrederne blev Pyrenæen-mastifferne og de spanske mastiffer samlet under det generelle navn mastiffer. Først i det 20. århundrede blev de spanske kynologer opmærksomme på de betydelige forskelle i hundenes udseende og de specifikke karaktertræk, så meget, at der blev gjort et forsøg på officielt at adskille de to racer af formelle grunde og forbedre de respektive avlslinjer i kennelerne. Man startede med en opdeling efter pelslængde - Pyrenæen-mastifferne var de langhårede, de spanske de korthårede.

Til sidst fik Pyrenæen-mastiffen nummer 92 i FCI-standarden og blev umiddelbart efter den spanske mastiff indplaceret i gruppe II Pinscher, Schnauzer, Molosser, schweiziske sennenhunde og sennenhunde, sektion 2 Molosser og undersektion sennenhunde.

Hvordan ser Pyrenæen-Mastiff ud?

Pyrenæen-mastiffen tilhører de kæmpe hunderacer. Standard for Pyrenæen-mastiffen angiver ikke engang dens maksimale skulderhøjde, men kun minimumsmålene for et voksent individ. Jo større hunden er, jo bedre er den, og jo bedre klarer den sig ved udstillinger. Minimum skulderhøjde for en han-Pyrenæen-mastiff er 77 cm, for en tæve 72 cm. Den gennemsnitlige vægt for en voksen hund er 70 kg.

Pyrenæen-mastiffen er en kraftig og massiv hund med en stærk og muskuløs krop, der passer ind i et rektangel. Hovedet er stort, men velproportioneret. Øjnene er små, ørerne hænger ned og er af mellem størrelse. Næsen på Pyrenæen-mastiffen skal være sort og stor. Brystet er meget bredt. Ryggen er let buet, den brede bagparti på denne dogge er høj, ligesom skulderen. Halen er tyk, hænger løst ned og har en lang flag. Benene er lige og muskuløse. Pyrenæen-mastiffen kan have ulvekløer på bagpoterne.

Pelsfarve på Pyrenæen-Mastiffer

Pelsen og dens farve er meget karakteristiske for den pågældende race. Pyrenæen-mastiffen findes kun med hvid pels, med pletter og en maske. Pletterne og masken kan være beige, guld, grå, sølv eller sort. Uanset farven på pletterne og masken er hvide ben og en hvid haletip obligatorisk. Ørene skal derimod være farvede.

Racen bør ikke have en- eller trefarvet pels.

Pyrenæen-Mastiff vs. Spansk Mastiff

Den spanske mastiff har en meget synlig anden kind, mens den hos Pyrenæen-mastiffen ikke er så stor og hængende. Pyrenæen-mastiffen har derimod altid en sort kind med en tværstribe.

Den mest åbenlyse forskel mellem de to racer er deres farve. Pyrenæen-mastiffer har en hvid pels med farvede pletter, ører og maske. Den spanske mastiff kan have en ensfarvet eller stribet farve.

I modsætning til den spanske mastiff er der ikke blevet anvendt nogen ørekopiering på Pyrenæen-mastiffen.

Pyrenæen-Mastiff - karakter

Pyrenæen-mastiffen har mange egenskaber fra molosserne. Den er en hund, der er blid og ikke angriber uden grund, men den kender sin styrke og styrken i sin kæbe. Den giver efter, så længe den kan, men når den presses op mod en væg, når den befinder sig i en truende situation, eller når grænserne for Pyrenæen-mastiffen overskrides, angriber den uden tøven. Det skal dog bemærkes, at Pyrenæen-mastiffen altid sender advarselssignaler, når dens rum krænkes, før den angriber. Derfor er det vigtigt at kende hundens kropssprog, træne sammen og lære at kommunikere. Fra hvalpealderen bør Pyrenæen-mastiffen socialiseres og vænnes til at leve sammen med familien. En socialiseret Pyrenæen-mastiff, der opfylder alle artstypiske behov, er venlig og rolig. Overfor fremmede er den mere mistroisk.

Pyrenæen-mastiffer er hunde med høj intelligens. De tilpasser sig let til nye situationer, løser effektivt gåder og lærer hurtigt de lektioner, de får. De har brug for en selvsikker person, der kan give dem den retning, de skal følge og lære, da hundene ellers kan tage negative mønstre. Pyrenæen-mastiffen bliver omkring 11 år gammel og skal trænes og passes regelmæssigt hele sit liv. Det anbefales at give hvalpen til en hundepension eller hundeskole. Træningsudstyr som klikker, gode seler og halsbånd samt en XXL-mundkurv er nyttige.

Pyrenæen-Mastiff - pris for en hvalp

En Pyrenæen-Mastiff-hvalp fra en FCI-kennel koster cirka 750 Euro. Det er dog nødvendigt at informere sig grundigt, før man køber en hvalp. I tilfælde af Pyrenæen-mastiffer er det meget vigtigt at købe en hvalp fra en pålidelig og lovlig kilde, der har bestået alle kontroller. En opdrætter af Pyrenæen-mastiffer bør socialisere hvalpene fra en tidlig alder, udføre gentests og engagere sig grundigt i avlen. Jo mere seriøs opdrætteren er, desto højere kan prisen for hvalpen være.

Karolina Łuszczyk

Fotos: Canva.com